Så blev der endelig tid til en ny opdatering. Vi er aldrig rigtigt kommet ind i en fast rutine omkring opdateringer, så det halter noget, men der sker så mange ting, og opdatering af bloggen ligger ikke lige først for. Vi håber det bliver bedre.

Der er sket meget i den sidste tid, så her kommer nogle highlights.

Jacob har være til 5 måneders tjek. 70cm og en kampvægt på 8.4kg var resultatet, så det er spot on.

Han har helt bestemt vokseværk, og det hjælper da betragteligt, at han er begyndt at få skemad. Vi troede vi skulle starte stille og roligt, og havde da også fået at vide, at de små ikke spiser mere end en teske de første gange. Den teori holdt ikke helt, da han spiste hvad der svarede til 1dl grød den første gang!! Vi er nu oppe på 3 måltider om dagen!! Sulten “lille” mand smiley

Der er også blevet afholdt en super hyggelig navngivnings brunch på Malling Kro, og vi vil gerne takke alle for en dejlig dag, og for alle de fine gaver!

Bassens vokseværk har også forplantet sig til munden, da der er dukket to fine tænder op i undermunden. Det var ikke noget vi lagde mærke til før de var der! Vi havde hørt skræk historier, men vi slap nådigt, så det er vi meget glade for smiley

Med det gode vejr opstår der helt nye muligheder, og lillemanden havde sin første tur på græs her i weekenden! Alt skulle lige undersøges, og så hjælper det at han er blevet så stærk i kroppen, at han næsten kan sidde helt selv. Han tipper lidt en gang i mellem, men det varer ikke længe før det er ovre.

To be continued…