Så er den første uges barsel, eller “Fars kram” som det bliver kaldt hos TDC, overstået. Det er gået over al forventning, og meget er udrettet.

Vores haveafsnit ved gavlen er nu endelig taget i brug. Plastikken er væk, og der er sået græs og lavet 4 små højbede i nogle dertil indkøbte plastikbeholdere.

Det er ikke så mærkeligt at gå hjemme endnu. Jeg regner med at det først bliver mærkeligt når vi når ud over de 3 uger, som en normal sommerferie ville vare. Det er dog nyt at skulle have ham alene i så lang tid af gangen, og så så mange dage i streg!!

Det helt store er at der nu kravles!!

Det at tumble på gulvet giver helt nye muligheder. Her morer Jacob sig fx over Malles leg med “pisken”.

Han er generelt meget glad for dyr, og har det også fint med Tikka, selv om hendes forhold til ham måske er mere anstrengt smiley

Det bliver også til lidt forskellige ture, og søen er jo et oplagt mål smiley

Endvidere så har han nu været på afvænning. Det vil sige natafvænning. Der bliver ikke fodret om natten mere, og det er gået over al forventning. Han sover ikke i gennem endnu, men bliver ikke sur over ikke at få mad om natten mere. Det tog kun et par dage uden det store drama, så det var dejligt.

Generelt er han bare en glad baby, som billederne her også viser smiley Der er uploaded flere i galleriet.